|
Dialoghjulet Dialoghjulet er et enkelt og fleksibelt værktøj, til at sikre en god dialog mellem leder og medarbejder om medarbejderens performance og bidrag til virksomhedens resultater.
Virksomheden beslutter selv opbygningen af dialoghjulet og hvilke parametre der er relevante og derfor skal indgå i dialogen.
Leder og medarbejder udfylder dialoghjulet før samtalen. Under samtalen sammenlignes de 2 hjul og danner udgangspunkt for en dialog om vurderinger og opfattelser fra hhv. leder og medarbejder af medarbejderens indsats og adfærd på arbejdspladsen. 

Målet med dialoghjulet er ikke at overbevise hinanden, tværtimod, men at præsentere hinanden for deres respektive vurderinger og holdninger og at få en åben og konstruktiv dialog om de forhold der har betydning for arbejdet og arbejdspladsen.
Medarbejderen får nogle ordentlige tilbagemeldinger om lederens opfattelser og vurderinger af hans/hendes indsats og bidrag til arbejdspladsen.
Lederen får tilsvarende medarbejderens vurderinger og opfattelser af de samme forhold.
I sin opbygning sikrer dialoghjulet at der er plads til forskellige vurderinger, at dialogen kan foregå på en ordentlig og konstruktiv måde. Samtidig med at man ikke kan undgå at komme ind på de forhold der har betydning i hverdagen på arbejdspladsen. 
|